Sikkerhed, tryghed og rådgivning
Hvis du ønsker at leve et liv uden vold, så er vi hos Top Safe i stand til at hjælpe dig. Vi er et krisecenter på Fyn, og vi henter dig gerne, uanset om du bor i Aarhus, Aalborg, København, Odense eller et andet sted i landet. Vi er klar til at hjælpe dig med at leve uden vold med alt, hvad det indebærer. Vi står for både at skabe sikkerhed og tryghed i din tilværelse, og vi tilbyder også rådgivning, så du kan komme godt ud på den anden side.
Vold skal ikke være en del af din tilværelse
Vold kan være mange forskellige former, men alle har de det til fælles, at det skaber store konsekvenser for ofret. Fysisk, psykisk, digital, økonomisk, materiel og seksuel vold samt stalking påvirker desuden ikke kun ofret, men også eventuelle børn og andre pårørende. Vold skal derfor aldrig accepteres – og ikke være en fast del af din tilværelse.