Psykisk vold
Hvad er psykisk vold?
Psykisk vold er en form for mishandling, hvor gerningspersonen anvender ord, adfærd eller manipulation til at nedbryde, kontrollere eller isolere offeret. Denne type vold kan være subtil og er ofte sværere at genkende end fysisk vold, da den ikke efterlader synlige spor. Psykisk vold inkluderer trusler, ydmygelser, løgne, konstant kritik, ignorering, isolation og kontrol med offerets personlige frihed og beslutninger. Psykisk vold kan også tage form som digital vold.
Ophold for psykisk voldsramte
Mange kvinder, der opsøger hjælp på et krisecenter, vil have oplevelser af at være udsat for psykisk vold i parforhold. På Top Safe Krisecenter på Fyn tilbyder vi sikre ophold for voldsramte kvinder, herunder kvinder, der er udsat for psykisk vold. Vi afhenter i hele landet, uanset om det er i København, Aarhus, Aalborg, Odense eller et sted uden for de større byer.
Kontakt os for at få en plads
Hvis du oplever psykisk vold, eller kender nogen, der gør, er det vigtigt at søge hjælp. Hos Top Safe finder du en støtte gennem denne svære tid med fortrolig og medfølende hjælp. Kontakt os for at høre om det er muligt at få en plads.